Når frygten banker på hos din 4 årige

Vi kender det alle, følelsen af frygt. Det at være bange er ikke sjovt, og det burde være en voksen følelse. Mest fordi børn er så uskyldige, og jeg synes frygt kan føles virkelig forfærdeligt og derfor synes jeg ikke børn burde kunne føle det.

Men nu kan man altså sagtens være bange og have frugt tæt på livet når man er en lille dreng på 4 år, det er ikke første gang den seje viking er bange, men det er første gang hans reaktioner er så voldsomme som de er i denne situation.

Ovre i børnehaven lige nu der har de fokus på hjælp og førstehjælp og dertil hører sig en gren til der hedder brand og brandbiler. De har lavetbrandbiler ud af mælkekartoner, de har snakket om at slukke brande, snakket om hvad en brandmand laver og tiden kom hvor de skulle ned og besøge brandstationen og se en rigtig brandbil.

Her falder den seje viking helt sammen, han ikke bare bliver ked af det. Han reagerer voldsomt og græder meget, han græder højt og han er virkelig virkelig bange. Det kom bag på pædagogerne og det kom ligeså meget bag på mig, for hjemme snakker han jo om ambulancer, om politibiler og om brandbiler som om det er det sejeste, vi har sågar lige lånt en bog om brandbiler og brandmænd og hvad de laver.

Frygten er der 100% og vi ville gøre vores bedste for at finde ud af hvorfor Den seje viking var bange, for som pædagogerne og jeg var enige om, det kan også stikke dybere end bare at han ikke vil ned på en brandstation.

Og lige præcis her kommer bogen “den lille bog om store følelser” ind i billedet. Vi har haft bogen længe og har læst den flere gange, men nu tager vi den frem hvis man som 4 årig ikke lige kan være i sin følelse eller måske ikke forstår den.

Vi snakkede med den seje viking om hvad han var bange for og forsikrede ham om at det at være bange ikke er en forkert følelse, den er ubehagelig men forkert er den ikke og vi prøvede at fortælle at mor og far også kan blive bange. Det sidstnævnte troede den seje viking ikke på, men forældre er vel uovervindelig i børns øjne, så vi flyttede fokus overpå bogen der beskriver frygt. Vi snakkede meget om hvad frygt er for en størrelse og snakkede med den seje viking om brandstationen.

Frygten bunder ud i at den seje viking ikke kan lide den enormt høje lyd som en brandstation siger når der kommer ildebrand. Vi snakkede om at det kun sker når der er ildebrand og det er heldigvis sjældent, vi forsøgte at fortælle den seje viking at det er normalt at være bange men vi prøvede også at sige at han skulle tage afsted alligevel sammen med sine pædagoger. At hans pædagoger nok skulle passe på ham, og jeg ville glæde mig til at hører ham fortælle hvor stor en brandbil egentlig er, og hvor mange hjul den har.

Han virkede ikke helt hooked på idèen med at tage afsted alligevel, men vi håber inderligt han har fået noget styrke i forhold til at man ikke behøver føle sig forkert bare fordi man er bange. Han har fået sit helt eget høreværn med ned i børnehaven også, så skulle han få lyst til at tage med på brandstationen så kan han tage det på, og hvis han gør det må jeg ærligt indrømme jeg ville blive enormt stolt som mor!!