Hvad er galdevejsatresi

Atresi betyder manglende, altså Den stærke viking mangler de galdeveje som går fra leveren og ned i tarmen. Galde er et giftstof, så når den ikke kan komme ud af leveren, så bliver den der og er gift for selve leveren. Leveren vil beskytte sig selv ved at danne arvæv (skrumpelever), og så vil man til sidst dø af det.
Sygdommen er meget sjælden og der fødes i snit kun fire børn om året med denne diagnose, som er ligeså forskellige fra hinanden som børnene er. Det svarer cirka til 1 ud af 10.000-15.000 fødsler. Galdevejsatresi kommer hverken fra mor eller far, det er noget fostret selv danner (eller ikke gør), først dannes den højre og venstre leverlab og så galdevejene, men galdevejene hos en med galdevejsatresi er ikke dannet, eller de virker ikke, de er forsnævret eller andet. Galden kan i hvert fald ikke komme ud af leveren.

Magne har fået en kasai operation, hvor en del af tarmen er syet op på leveren, hvor galden så kan dryppe ned i tarmen. Denne passage gør også at leveren er mere udsat da bakterier kan kravle fra tarmen op i leveren og give ham en infektion i leveren, som betyder at vi skal ringe til Riget med det samme han har en høj feber (38,5 eller højere).

De typiske tegn på galdevejsatresi er forhøjet billirubin (gulsot), men Magnes værdier lå under lysgrænsen (250) så dette er IKKE en indikator for sygdommen. Vigtigst er den hvide afføring (kit farvet) der er tegn på at galden (som farver afføring) ikke findes i tarmen, og mørkt urin.

Den stærke vikings historie

Jeg skrev på et tidspunkt et blogindlæg til mamawise.dk og her kan du læse om den stærke vikings historie fra fødsel til diagnosen galdevejsatresi og hvad det betyder for hans liv fremadrettet.

magne-og-mor