En lidt udvidet beskrivelse af hvem der gemmer sig bag ved bloggen Friluftsmor.

Familie

Jeg er 30 år gammel og har sammen med min kæreste gennem 12 år (kaldes for høvdingen her på bloggen) 2 lækre drengebørn. Vi fandt sammen på HTX i 1. g, og blev kærester da vi var sølle 16 og 18 år gamle. Vi kommer begge fra sønderjylland, men har boet både i Århus og København og bor nu nord for København. Vi har en drøm om at købe vores eget hus en dag, men vi kan ikke blive enig om beliggenhed og jeg bliver rigtig jyde nærig når man kigger på hus i nordsjælland fremfor i fx Jylland. (kvm pris you know).

Vi har rigtig meget at gøre med vores familier, hvor langt størstedelen bor i Jylland. Og begge vores drenge er super tætte med bedsteforældrene på begge sider. Det er virkelig så skønt. Vi bruger nærmest alle vores weekender på at besøg familie eller have venner på besøg, vi er ekstremt sociale mennesker.

Karriere

Jeg har frem til at vores yngste viking blev født studeret geologi på København Universitet, eller i hvert fald min kandidat. Størstedelen af min bachelor er fra Århus Universitet. Jeg bliver 3 uger før min deadline på mit speciale sygemeldt med for mange plukveer i min 2. graviditet. Og da jeg føder en meget syg dreng som skal gå hjemme i minimum 2 år grundet infektionsrisiko er mit speciale pt sat på pause.

Specialet er i geologi, men nærmere betegnet er det indenfor emnet Palæoklima (fortidsklima), for at gøre det lettest at forstå og ikke alt for langtrukken så studerer jeg jordprøver der er cirka 72 millioner år gamle. Ved at udfører forskellige kemiske analyser på disse kan man fortælle noget om klima forholdene tilbage for 72 millioner år siden.

Men indtil jeg kan genoptage dette speciale er jeg på tabt arbejdsfortjeneste og går hjemme med den stærke viking.

familie