Når sproget bliver en udfordring

Som I nok kan mærke så handlede de første par indlæg meget om den stærke viking. For han tager bare super meget tid og han stjæler også rigtig meget at den seje vikings tid. Han er stadig på babystadiet så han er ikke sjov at lege med og han kan ikke komme rundt omkring, han kan bare ligge på ryggen og så kan han skrige.

Alligevel så formår vores dejlige storebror, den seje viking at favne ham til UG. Han elsker sin bror og han begynder mere og mere at lege med ham. Lave sjove ting foran for at få ham til at grine mm.

Men nu skal det altså handle om den seje viking, der er kommet et, så vidt jeg ved, nyt tiltag hvor man sprogscreener børn i 3 års alderen, og så igen kort før de starter i skole. Vi fik en skrivelse herom, fordi den seje viking jo er 3 år. Vi skulle svarer på et skema og så ville han blive screenet ovre i børnehaven af en velkendt pædagog. Vi har altid fået og vide at den seje viking er kvik, han har noget mellem ørerne og han er meget fremmelig. Derfor har vi bare været mor og far for ham som vi synes har været bedst, så jeg tog til møde efter screeningen for at få svaret på det hele.

Sprog Screening

Og jeg ramte direkte ind i en mur. Skalaen han blev screenet på er en procent skala, under 5% så bliver der sat en talepædagog på, under 10% kræver børnehaven noget af forældrene og øvelser til barnet. Og 100% er jo så selvfølgelig det bedste. Samlet set lå den seje viking på 21%….. vores lille kvikke dreng. Jeg blev oprigtigt ked af det og vi snakkede om hvor han haltede med sporget. Han er perfektionist, så hvis han ikke kan svarer på noget så holder han bare mund og afviger, fx ved at lege og det gjorde han også her. Han skulle fx sætte en hest ved siden af en kuffert, ovenpå kufferten osv. Det kunne han ikke, han sad stille et øjeblik og begyndte så at lege med hesten. Vi fik og vide til mødet at det var klart her vores fokus skulle være på ham, for det skal han kunne.

Samtidig fik vi og vide han taler i for korte sætninger. Han fik lagt fire billeder foran sig der sammen danner en historie. Fx kan det lyde, drengen har en ballon og drengens ballon flyver væk, derfor bliver drengen ked af det. Altså man sammensætter billeder til en historie. Den seje viking havde sagt “ballon” kigget på næste billede “ballon flyver”, kigget på næste billede og fået hjælp “dreng er ked af det”. Han sætter altså ikke sammen at drengen bliver ked af det fordi hans ballon flyver væk. Og så kom spørgsmålet fra pædagogen “læser I bøger med ham”. Og der måtte jeg erkende at vi virkelig forsøger, den seje viking gider bare ikke. Han får en godnat historie og det er sådan set det han gider. I løbet af dagen så kan jeg ikke få ham til at sidde og læse bog sammen med mig.

Dialogisk læsning

Høvdingens studievendinde har været med på projekt omkring dialogisk læsning. Og det handler om tre skridt man kan tage med barnet når man læser en bog. Både for sprogets udvikling men også for sprogforståelse. De tre skridt er:

1. gang læser man bogen.
2. gang læser og taler man om hver side og leger med legetøjet.
3. gang er bogen en mindre del og man taler mere om ordene og legetøjet. Kan udvikles mere.

Og det er også det vi har prøvet, men selv ved putningstid har vi problemer med at få holdt den seje vikings opmærksomhed til historien. Så pædagogen som også nævnte dialogisk læsning, sagde at vi måske skulle prøve de tre steps men omvendt. Det betyder vi som forældre skal kende historien, altså vi skal læse alle bøger der skal læses for den seje viking først. Så skal vi snakke med ham om billederne allerførste gang han ser bogen, have den ved siden af men gøre den til noget sekundært. Så skal vi gå videre til step 2 og stille spørgsmål til billederne, hvis der er legetøj til så indrages dette også her men i mindre grad, og til allersidst skal vi så læse bogen sammen med ham.

Afslutningsvist på mødet blev det gjort klart at det faktisk ikke var den seje vikings sut der var problemet i at tale, og det var vi glade for at hører. Pædagogen var ikke synderligt bekymret for ham, vi fik ikke nogen løftet pegefinger men fik gode råd til hvad vi kunne gøre fremadrettet for at udvikle ham. Og så skulle vi også huske at han havde haft det hårdt med at blive storebror. Og det var den der slog hårdest, for selvom det ikke kan undgåes så er det bare ikke den seje vikings kamp. Det burde ikke være noget han skal have på sine skuldre, men det er hans lillebror og det kan nok ikke undgåes.

Op på hesten igen

Selvom jeg blev rigtig ked af at den seje viking lå så lavt i sit sprog, så er jeg ikke en person der gider tude over det. Jeg vil hellere sove på det, og så gøre noget ved det!! Så dagen efter mødet tog den seje viking og jeg på biblioteket, nu skulle der sku ske noget. Jeg kontaktede en bibliotekar og fortalte om situationen. Vi kom hjem med et ton bøger, og en sprogkuffert som den seje viking selv havde valgt. Bibliotekaren snakkede om at for at kunne få ham til at være interesseret i at læse bøger så skal bøgerne handle om noget der interessere ham. Så vi lånte bøger om drager, om at bygge huler, vi lånte bøger hvor man tæller til 10 og den fik ikke for lidt. Vi kunne af gode grunde ikke gå hjem og læse med det samme, for mor skulle jo læse alle bøgerne igennem først. Men vi fik godt i gang med sprog kufferten, om mad, og da den seje viking så blev puttet gik mor igang med at læse.

Udover bøger til den seje viking, fik jeg også en bog stukket i hånden omkring børn og sprog 3-6 ås alderen. Hvor der er inspiration til mig om hvordan jeg styrker den seje vikings sprog i dagligdagen. Den er super god og jeg kan klart anbefale den.

Det er blevet meget bedre, og det vi allerede nu kan se på den seje viking er at han fortæller super meget om sin dag. Hvis der bare er en sætning der minder ham om noget som han har oplevet i løbet af dagen så fortæller han vidt og bredt om det. Han er blevet super god til at fortælle, han snakker som et vandfald pludselig og det er så skønt.

Kæmper stadig

Vi kæmper stadig med noget sprogforståelse hos ham dog. Konsekvent er alle hunkøn “han” i hans tale og alle hankøn “hun”. Han bliver mega sur når vi retter ham men vi prøver så godt vi kan ikke at rette, men at sige samme sætning som ham og så med det korrekte køn på. Det er enormt svært, vi er pludselig kommet på arbejde, men det er virkelig dejligt at have noget fokus på den seje viking. Han er jo langt fra voksen nok endnu til at klare alt selv, så må den stærke viking lige vente lidt. Sådan er det jo altså at have søskende.

Vil du gerne selv igang med dialogisk læsning så se mere her, hvor der er flere bøger anbefalet.